.jpg?autorotate=true&height=400)
Arkæologerne fra ROMU gør klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
På mandag går ROMUs arkæologer i gang med forundersøgelser i området for den nye udstillingsbygning på begge sider af den kilde, der løber fra Roskilde by ned til havnen.
Arkæologerne har både øje for stenalderbopladser, løse vragdele fra vikingeskibe, samt mulige strukturer og anlæg fra tidlig middelalder til at regulere kysten og vandløbene ud i fjorden.
"Lige siden oldtiden har der været masser af liv og aktivitet på strandengen ned mod Roskilde Fjord. Selvom nye fund indebærer en risiko for projektet med en ny udstillingsbygning til de fem vikingeskibe, er vi meget spændte på at se, hvad der dukker op. Hvert nyt fund kan berige vores forståelse af området, og det vil bidrage til at skabe et endnu mere interessant og informativt Vikingeskibsmuseum for fremtidige generationer,” fortæller chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet Jesper Stub Johnsen
Området, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal placeres, var i vikingetiden og middelalderen den mest lavvandede del af fjorden. Arealet var også en del af den lavvandede kyst, hvor jægere og samlere levede i den ældre stenalder 6.000 år før Kristus fødsel.
Arkæologiske forundersøgelser ved Vikingeskibsmuseet
Forundersøgelserne starter mandag d. 17. marts 2025.
Formålet er at identificere potentielle arkæologiske fund og vurdere behovet for yderligere udgravninger inden etablering af en ny udstillingsbygning til de fem Skuldelevskibe.
ROMU har det arkæologiske ansvar på land i Roskilde Kommune, og står for undersøgelsen.
Udgravningerne vil vare cirka 2 uger alt efter eventuelle fund.
Forundersøgelserne vil blive udført i tre linjer. To linjer, hvor den nye museumsbygning skal opføres samt en på østlige side af kildeudløbet, hvor kilden skal flyttes til.
Gravemaskine vil blive brugt til at grave søgegrøfterne over det berørte område.
Arkæologerne vil grave fra søgegrøfterne, som vil være ca. 1,5 meter brede og graves ned under 1-2 meter fyldlag fra 1800-tallet til den oprindelige fjordbund og strandeng.
OBS sikkerhed: Da fyldlagene består af miljøforurenet jord vil arkæologerne arbejde med sikkerhedsudstyr. Området vil derudover blive hegnet ind, og der vil ikke være offentlig adgang.
Da Vikingeskibsmuseet i 1996 byggede Museumsøen fandt man i etableringsfasen i alt 9 skibsvrag. Heriblandt det hidtil længste kendte vikingeskib, Roskilde 6, som i dag er en del af Nationalmuseets samling.
Når ROMU’s arkæologer i næste uge undersøger de cirka 1,5 meter brede søgegrøfter i tre lige linjer, så er det muligt, at de finder dele af vikingeskibe. Det vurderer arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Jesper Langkilde, der står for de arkæologiske forundersøgelser.
”Når vi kommer ned til den oprindelige fjordbund og strandeng, kan der muligvis ligge skibsvrag eller vragdele fra vikingetid og middelalder, ligesom det var tilfældet ved gravningen af kanalen rundt om museumsøen i 1996. Vi forventer gode bevaringsforhold for organisk materiale på grund af de fugtige aflejringsforhold,” lyder det fra Jesper Langkilde.
Udgravningen til forundersøgelserne foregår i første omgang med gravemaskine, som fjerner den fyldjord, der er blevet placeret her i nyere tid.
”Længst mod syd i det område vi graver i, kommer man måske så meget ind mod stranden, at der kan findes rester af forskellige anlæg til havn eller kystsikring,” vurderer Jesper Langkilde.
Det ligger allerede gemt i navnet på Vikingeskibsmuseets adresse ’Vindeboder 12´. Stednavnet Vindeboder betyder vendernes boder. Venderne var et slavisk folk, som i vikingetiden og tidlig middelalder holdt til ved Østersøen i det nuværende Nordstyskland og Polen.
Flere steder, især på Lolland-Falster, er der stednavne, som stammer fra det vendiske sprog. Det vidner om, at der har været et dynamisk handelsforhold mellem venderne og danskerne, som har levet side om side.
Der er dog ikke fundet mange arkæologiske spor efter venderne. En undtagelse er netop her i Roskilde, hvor der i området omkring Skt. Ibs Kirke er fundet en del genstande med vendisk islæt.
Arkæolog og museumsinspektør Jesper Langkilde regner dog kun med at kunne finde spor af affald fra egentlige havnebebyggelser ved denne udgravning.
”Længere inde på land har der ligget en bebyggelse, der i middelalderen blev kaldt Vindeboder i området omkring Skt. Ibs kirke. Denne har i middelalderen ligget ned til strandengen, men så langt skal vi ikke ind og lave forundersøgelser. Der kan dog sagtens være gode affaldslag fra handelspladsen, da man i vikingetid og middelalder kan have dumpet affald i kystzonen,” lyder det.
Udover fund fra vikingetiden og de tidlige havnebebyggelser fra middelalderen, er der et særligt fokus på fund fra oldtiden. Langs kystzonerne omkring Roskilde Fjord er der nemlig registreret mange arkæologiske lokaliteter med fund fra især ældre stenalder.
I rundkørslen ved Sankt Claras Vej blev der eksempelvis fundet et menneskeskelet i 1999 uden spor af kiste, gravgaver eller nedgravning. Man regner derfor med, at der her var tale om en strandvoldsbegravelse fra oldtiden. Strandboldsbegravelser var nemlig et almindeligt fænomen i både sten-, bronze-, og jernalder. Skelettet blev dog ikke præcist dateret. Sankt Claras Vej er også hjem for fundet af en køkkenmødding af muslingeskaller, hvori der fandtes spor af stenaldermenneskers madrester og redskaber som blandt andet flintgenstande fra Ertebøllekulturen cirka 5400-3900 f.Kr.
”Uanset, hvad arkæologerne fra ROMU finder i søgegrøfterne, er det deres forpligtelse at dokumentere det. Denne forundersøgelse vil danne grundlag for at vurdere, om det nye byggeri ifølge museumsloven kræver egentlige udgravninger af hele eller dele af byggefeltet. Slots- og Kulturstyrelsen træffer den endelige beslutning på baggrund af en indstilling fra ROMU," afslutter Jesper Stub Johnsen, chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet.
I løbet af 1800-tallet og 1900-tallet blev det lavvandede område i fjorden stille og roligt fyldt op med affaldsjord.
I 2019 foretog COWI en rapport med en historisk gennemgang af forurening og geoteknisk viden af projektområdet ved Vikingeskibshallen og Roskilde havn. Her fremgår det af et borgmesterbrev fra 1935, at Strandengen blandt andet er opstået ved, at der blev kørt affaldsjord fra eksempelvis garverier til det lavvandede område.
Det område, hvor der i dag er parkeringsplads, her lå før i tiden et gasværk, som har forurenet den omkringliggende jord. Desuden fandt man forurenet jord, da man gravede ud til Museumsøen i 1993 og denne jord blev lagt i 1,5 meters lag på en allerede forurenet grund og forseglet med asfalt i kraft af parkeringspladsen.
Når gravemaskinerne har fjernet de første jordlag kommer ROMUs arkæologer derfor til at arbejde med en sikkerhedsudstyr og værn mod tungmetaller og skadelig kemiske jordtyper, som er tilstede i de øverste jordlag.
Området bliver også hegnet ind af sikkerhedsmæssige årsager, for at forbipasserende ikke risikerer at komme i kontakt med jorden.
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
Museet har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
Det er også her ansvaret ligger for den daglige ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og ROMU står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
